Evangelisk Frikirke Danmark

Selvom Evangelisk Frikirke Danmark  har samme trosbekendelse som Danmarks øvrige kirker, er der alligevel træk, der gør det muligt at skelne netop dette barn fra de øvrige i kirkefamilien. Frihed er et nøgleord.

Selvstændige lokalmenigheder

Mange menigheder i Evangelisk Frikirke Danmark blev til i lokale vækkelser og har derfor helt fra begyndelsen været selvstændige og forskellige. Dette er stadig tilfældet, hvilket også afspejles rent organisatorisk. Lokalmenigheden er suveræn og bestemmer for eksempel selv sin gudstjenesteform, ansættelse af præst og så videre. Den suveræne lokalmenighed anses desuden for at være den oprindelige kirkes organisationsform.
Gennem repræsentantskab vælger menighederne et forbundsråd, hvis opgave er at tage sig af fælles anliggender. Dette forbundsråd har dog ingen myndighed over den enkelte lokalmenighed, men tilbyder gerne sin ekspertise og rådgivning.

Frihed i fællesskab
Friheden gør sig gældende helt ned på græsrodsplan.

At bibelen fortolkes forskelligt af kristne er alment kendt. I Evangelisk Frikirke Danmark er en af grundideerne, at forskellighed er en styrke. Det enkelte medlem i menighederne stilles i høj grad frit til at drage sine egne konklusioner.

Det afgørende for fællesskabet er troen på Kristus og livet med Ham som Herre frem for teologiske særstandpunkter. Standpunkter er vigtige, men selve troen er vigtigst. Det vigtige må derfor ikke overskygge det vigtigste. Livet over læren lyder et slagord. Forskellige standpunkter skal og kan trives inden for samme menighed.

Evangelisk Frikirke Danmark forpligter altså ikke sine medlemmer på en række meget detaljerede læresætninger, men sand frihed fordrer trods alt visse grænser. Derfor forpligter menighederne i Evangelisk Frikirke Danmark og dens medlemmer sig på et minimum af fælles teologi ud over den fælleskirkelige trosbekendelse.