International aften d. 31. marts 2017
Den sidste dag i marts var vi ca. 85 personer samlet til international aften i Tylstrup Frikirke. Det var en fantastisk aften med fremragende mad, glæde og fællesskab.
Vi spiste sammen, klippede påskepynt og malede påskeæg, og vi var sammen til en gribende gudstjeneste i kirkesalen og aftenen sluttede med kaffe og mange gode kager.
Vi fik så mange gode tilkendegivelse på aftenen, alle var glade og taknemmelige for arrangementet..
Da jeg sad i den fyldte kirkesal sammen med alle disse dejlige mennesker, følte jeg glæden ved at kunne præsentere det gode budskab, om Jesus, for dem.
Det er længe siden, der har været så mange i kirke. Ca. halvdelen af dem, havde ikke relation til Tylstrup Frikirke.
Vi kan glæde os over, at det er muligt at samle så mange mennesker i vores kirke.
Vi håber at disse gode relationer, giver sig udslag i, at nogen tilslutter sig menigheden.
Vi har besluttet at holde en international gudstjeneste d. 18 juni kl. 10.30
Tak til alle der hjalp til med, at gøre denne aften til en af de rigtige gode minder.
|
Tur til Rumænien
Af Arne Hansen
Bethaniakirken Tylstrup sender igen en vogn med tøj til Rumænien, Det sker i samarbejde med Kaas Frikirke, Bilgården Hostrup, Vadum Genbrugscenter og Tylstrup Genbrug. Turen bliver i ugerne 16 og 17
Læsset vil bestå af ca. 80 sække tøj + kasser med andre fornødenheder.
Der er ca. 2500 km. til Onesti i Nordøstrumænien, så vi tager tre dage både til turen ud og turen hjem, og så vil vi opholde os i Onesti i ca. en uge. Turen går via Hanover, Magdeburg, Dresden, Prag, Bratislava, Budapest, Oradea og så til Onesti.
Under opholdet i Onesti vil vi deltage i forskellige projekter, bl.a. dele mad og tøj ud til fattige familier og besøge nogle af vore børn fra skoleprojektet. Fra andre ture ved vi, at det bliver en travl uge, med mange besøg, med mange glædelige oplevelser og mange oplevelser med tårer og uforståenhed over for livets hårdhed for mennesker, selv dem i vor umiddelbare nærhed.
Vinteren i Rumænien i år, har været den værste i over 50 år, meget streng frost og rigtig meget sne. Der har været frostgrader ned til – 35 og snedriver i over 5 meters højde. Det siger sig selv, at med den standard der er på huse, har det været utænkeligt slemt for mange mennesker. Over 6000 skoler var lukkede
Da vinteren var på sit højeste skønnede man, at der i Rumænien var ca. 35000 mennesker der havde brug for øjeblikkelig hjælp. Ca. 80 mennesker er døde i denne vinter.
Vi håber, at vi også kan komme nogle af disse mennesker til hjælp, med godt tøj, lidt mad og en god portion glæde og håb.
Vort mål med turen er, at vi på en praktisk måde kan præsentere mennesker for Guds kærlighed, at vi kan bringe håb og optimisme til husvilde, fattige og sultne. Vi ved udmærket, at det kun er en dråbe i det store hav, men vi kan hjælpe nogle, vi kan række en hånd ud, vi kan give en fornemmelse af venskab og fællesskab – det store hav består jo også kun af dråber.
På dette link kan du se en udsendelse fra Antenna3 et landsdækkende rumænsk TV selskab.
Filmen handler om den mest ekstreme fattigdom i Rumænien.
Se filmen "Med det ene ben i helvede"
|
Med tøj til Rumænien
Bethaniakirken kører igen et læs tøj til Nordøstrumænien |
Billeder far Bethaniakirkens adventskoncert i Tylstrup Hallen
Klik på bellederne hvis du vil se dem i større format
|
Med tøj til Rumænien maj 2009
Lørdag d. 09. maj kom Frank, Henrik og jeg hjem fra en særdeles god tur til Rumænien.
Jeg har skrevet en dagbog over turen, og hvis du er interesseret kan du læse den på nedenstående link.
sites.google.com/site/bethaniakirkentylstrup/
Her kan du se billeder fra turen.
|
|
|